Først vil vi indlede med lidt viden om børns sproglige milepæle, altså ved hvilken alder man kan forvente, at børn tilegner forskellige sproglige kompetencer.
Klik på billedet for at læse teksten. |
Mailen, vi modtog, handler om et 5-årigt barn, der ikke bruger mange ord, og som kun anvender enkeltordsytringer. Når man ser på milepælene, er det tydeligt, at barnet er meget forsinket i sin sprogtilegnelse - selv når man tager højde for den variation, der naturligvis gør sig gældende blandt børn. Vi vil her på bloggen komme med nogle bud på, hvad man kan gøre for at understøtte sprogtilegnelsen, men vi må understrege, at man i en situation som ovenstående må opsøge den instans i kommunen, der kan undersøge barnets sprog nærmere og tilrettelægge en målrettet indsats. Det vil typisk være Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, man skal henvende sig til.
Understøttende sprogstrategier
Et af de tiltag, man kan igangsætte, er at ændre på, hvordan man selv som voksen kommunikerer og taler med barnet. De understøttende sprogstrategier er måder, hvorpå man kan tilpasse sit sprog, så det understøtter et barns sprogtilegnelse og læring. Det kan både være strategier, der gør det nemmere for barnet at deltage i dialogen, som tydeliggør et ords betydning eller lignende, og det kan være strategier, der udfordrer barnets sproglige formåen og dets tænkning.Der er lavet undersøgelser, der har undersøgt, hvor stor effekt på børns produktive sprog, de forskellige strategier har (Trivette et al., 2010), og nedenstående tabel er en oversigt, hvor strategierne er rangordnet efter effekten.
Klik på billedet for at læse teksten. |
Hele pointen er naturligvis, at man skal bruge mange forskellige strategier og ikke lægge sig fast på nogle bestemte.