Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...