1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.
Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.
"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst. "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder. |
2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.
3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.
Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.
I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning. I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen. |
4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.
5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).
Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.