"Mig er sulten"

Det kan være en udfordring for barnet at få styr på brugen af jeg og mig. Vi kan nok alle blive enige om, at det lyder fantastisk sødt i starten af børns sproglige udvikling, når de f.eks. siger: "mig vil gerne ..." eller "mig gider ikke ...".  Vi kan også høre, at større børn bevidst vælge at bruge mig, hvis de har rollen som baby i en leg. Faktisk gælder det for mange børn, at de knækker koden for korrekt brug af jeg og mig med den rette støtte af omgivelserne.

Men nogle børn tager længere tid om at få styr på sætninger, hvor de personlige pronominer jeg og mig indgår. Når store børnehavebørn bruger mig, i stedet for jeg i daglig tale, kan de komme til at fremstå yngre, end de egentligt er - både over for børn og voksne. En uheldig konsekvens kan være, at barnet ikke bliver mødt med alderssvarende krav og aktiviteter, hvilket kan påvirke dets udviklingsmuligheder.

Hvordan støtter vi barnet bedst muligt?

Der findes rigtig mange måder at øve jeg og mig på. Her vil vi komme med nogle enkelte tips og tricks til jer.

Eksempel: pædagogen omtaler sig selv i 3. person og i 1. person 

1. Korrekt brug

For mange børn gælder det, at barnet i hverdagen skal høre jeg og mig brugt korrekt. Som voksen skal man huske på at være en sproglig rollemodel for barnet. Det gøres ved, at du omtaler dig selv i 1. person og ikke i 3. person. Et eksempel på brugen af omtale af sig selv i 3. person kunne være pædagogen, der siger "Nu skal Ulla nok hjælpe dig med at vinke farvel". Det er sikkert genkendeligt for mange, og vi bruger det også i udvalgte situationer. Men hvis barnet har svært ved at få begreberne på plads, er det meget bedre, hvis man omtaler sig selv i 1. person: "Nu skal jeg nok hjælpe dig med at vinke farvel"

2. Modelsætninger

En anden måde at arbejde med jeg og mig er gennem modelsætninger. Det vil sige, at barnet øver en sætning hvor jeg indgår. Formålet med modelsætningen er, at barnet med tiden vil overføre det til daglig tale. Et eksempel kan være: En dreng i børnehaven er rigtig glad for at tumle i puderummet. Her kan man f.eks. kaste puder til hinanden, hvor reglen er, at før man kaster skal man sige: "Jeg kaster puden" og evt. kan man øge sætningens kompleksitet: "Jeg kaster den gule pude til dig". Dette princip kan bruges i mange lege, bræt- og kortspil. F.eks. "Jeg slår med terninger" eller "Jeg flytter brikken". Ligesom modelsætninger kan anvendes i købmandslegen vi har beskrevet i et tidligere indlæg.

Modelsætning: Jeg kaster puden

3. Jeg og mig gennem sang, rim og oplæsning 

Der kan også bruges sanglege, bøger, rim og remser, som indeholder brugen af jeg korrekt. F.eks. en god gammel børnesang.

Jeg gik mig over sø og land
der mødte jeg en gammel mand
han sagde så, og hør nu her
og hvor har du så hjemme.
Jeg har hjemme i trampeland, trampeland, trampeland
og alle dem som trampe kan,
de har hjemme i trampeland.

Generelt er det vigtigt, at barnet støttes i, at det hele tiden udvikler nye facetter inden for sproget og støtte i dagligdagen gør en stor forskel for barnets udvikling. At øve og lege nye sproglige færdigheder i meningsfulde sammenhænge sammen med voksne.

Filmklip med kendte opdagelser

Vi bliver aldrig trætte af at se små film, der viser nogle af de opdagelser, der ligger til grund for den viden og forståelse, vi har af børns kommunikative udvikling. Her kommer to film af klassiske og kendte forsøg, man kan hygge sig med at se i efterårsferien.

Den første viser, hvordan et ti minutter gammelt spædbarn er i stand til at imitere ansigtsudtryk. Denne opdagelse har været med til at forstå babyers medfødte parathed til at indgå i interaktion. Når barnet er omkring fem måneder, vil det også begynde at imitere sproglyde, og den kommunikative interaktion vil være barnets motivation i sprogtilegnelsen.

 

 

Et andet eksperiment, der har underbygget teorierne om interaktionens vigtighed, er nedenstående, hvor en mor først interagerer og har fælles opmærksomhed med sit barn, for dernæst at lave still face. Barnets reagerer tydeligt på moderens ændrede sindsstemning og forsøger at genoprette interaktionen.

Hvis du vil læse et andet indlæg om en af de grundlæggende forudsætninger for sprogtilegnelse - fælles opmærksomhed - kan du finde det her.

Ønsker du inspiration til sprogstimulering af de helt små børn, kan du læse et tidligere indlæg her.

Bevægelse og leg skaber læring - se et nemt videoeksempel

At bevægelse er sundt, har vi vidst længe, men at børn ligefrem lærer mere i forbindelse med fysisk aktivitet er nyere viden, der først nu er ved at blive implementeret i den pædagogiske verden.

Forsøg har vist, at når kroppen er aktiv, sker der processer i hjernen, der er gavnlige for læring. Evidensen er tydeligt for de unge skolebørn, men der er meget, der tyder på, at det samme gælder for børnehavebørn. Fysisk aktivitet før et børnehavebarn skal løse en opgave, vil gøre barnet i stand til at løse opgaven med større koncentration, og 6-7 årige børns færdigheder i matematik forbedres tydeligt, hvis det faglige indhold er knyttet til fysisk aktivitet.

En ting er, at bevægelse giver bedre læringsmæssige resultater, men noget andet er at bevægelse skaber leg, det styrker de sociale relationer og skaber motivation. Disse elementer er også vigtige i børns læring, udvikling og naturligvis også i sprogtilegnelse.



Læs rapport, hvis du vil vide mere om forskningen bag.

Vores opfordring er at udnytte børns helt naturlige bevægeglæde til aktiviteter, der understøtter læring og styrker relationerne mellem børnene og mellem voksne og børn. Kvaliteten er vigtig og styrkes ved, at den voksne skaber en tydelig ramme for legen og virker motiverende ved at bruge sin krop og stemme til at involvere børnene i legen.

En sjov og glemt aktivitet er at hoppe i elastik. Man kan lave en simpel serie på 10 hop, som man bruger til at lære tælleremsen op til 10 med. Hvis det skal være mere avanceret kan det være 10-tabellen eller måske tælleremsen på engelsk. Det kræver blot en elastik. Herunder kan du se en video med en nem hoppeserie med 10 hop. God hoppelyst.