Sådan arbejder vi med aktionslæring

I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven. 

Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.

Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:   

Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling. 

Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed. 

En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.

En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer

Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen 

Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"

Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.

Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar. 

Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Solbjørg har knækket læsekoden

Vi har på børns sprog tidligere vist, hvordan man lyderer, men det kan måske være svært at forstille sig, hvordan det lyder, når et barn lige har knækket læsekoden. At lydere betyder, at man trækker de enkelte bogstavers lyde sammen til et ord.

Her på bloggen vil vi gerne fortælle jer om en pige, som har en veludviklet lydlig opmæksomhed. Den lydlige opmærksomhed kan barnet i en tidlig alder udvikle ved bl.a. at blive stimuleret gennem rim, remser og sanglege. Et konkret eksempel kunne være 'ride, ride ranke'. Her hygger barnet og forældrene sammen, og barnet mærker sproget gennem kroppen, dvs. rytmen, bevægelserne, sangen og rimene.

Den lydlige opmærksomhed og den tidlige læseudvikling kan beskrives som:

• Lydlege, f.eks. hvor barnet uden at kigge kan identificere lyden af en saks, som klipper. 
• Rimlege. Det kunne være lege som købmandsleg med rimord
• Lege med stavelser, f.eks. klappe stavelser elle tale langsomt og tydeligt som en robot 
• Lege med sproglyde. Her kan lege som konsonantbanko være rigtigt godt 

Når børn begynder at lege med sproglydene, kan det efterhånden sætte bogstaver og lyde sammen til ord dvs. 'at knække læsekoden'. Det er ofte i 6-7 års alderen barnet er nået der til i sin udvikling af lydlig opmærksomhed.

Vi har været så heldige at låne et videoklip af Solbjørg, som lige har knækket læsekoden ved at lydere. I videoklippet læser hun en noget udfordrende tekst, fordi hun er stolt af selv at kunne læse sin yndlingsbog. Mange børn vil have behov for en langt enklere og kortere tekst.

Se filmen. Den varer 10 min., og man kan godt danne sig en indtryk uden det er nødvendigt at se det hele.

Synlig læring - se den voksens rolle i børns feedback

Der er et stort læringspotentiale i, at mennesker giver hinanden positiv og konstruktiv feedback, og forskeren John Hattie har gennem sin forskning da også dokumenteret, at feedback er en af de mest virkningsfulde faktorer, når det gælder skolebørns læring. Feedback er således et vigtig element i begrebet synlig læring.

Der kan arbejdes med synlig læring på flere niveauer, f.eks.:

• at synliggøre succeskriterierne for en given opgave
• at læreren kender sin indvirkning på eleverne 
• at arbejde med at lære børnene at give hinanden feedback

John Hatties mantra er, at læreren skal se læring gennem elevens øjne, og at elever skal blive deres egne lærere. Til det har de brug for kammeraters og læreres hjælp.

Kend din virkning og effekt

Vi vil gerne dele nogle af de overvejelser, vi har om den professionelles rolle i at skabe et rum for feedback børnene i mellem, med jer.

For feedback kan gives til børn af børn, er det utrolig vigtigt, at det sker i en god og tillidsfuld atmosfære, og man har lavet aftaler om, hvordan det skal foregå. Den er den voksnes opgave at tydeliggøre og modellere dette. Filmen om "Austins butterfly" er netop et eksempel på, at læreren viser børnene, hvordan feedback gives.

En brugbar feedback er kendetegnet ved, at den:

• gives på en venlig måde, er nyttig og præcis
• går på indhold og ikke på personen
• kan ytres af alle, og ikke er oplæg til videre diskussion

Vi har ladet os inspirere af YouTube-klippet om Austins sommerfugl.

Link til YouTube klip "Austins butterfly"

Vi tidligere tidligere skrevet om synlig læring i forhold til, hvordan man synliggør læringsmål for mindre børn i fonologiundervisningen. Læs med her: indlæg om synlig læring.

I er meget velkomne til at kommentere indlægget, da der er endnu flere dilemmaer og vinkler, som kan påvirke de gode processer.