Aktionslæring i daginstitutioner

For et par år siden var der to temadage om aktionslæring på VIA UC. En af underviserne var en fantastisk dygtig, erfaren psykolog inden for aktionslæring, Kirsten Bro. Disse to dage har været med til at danne grundlag for den aktionslæringsteknik, vi har eksperimenteret ude i praksis de sidste par år.

Aktionslæring er en metode, hvor man f.eks. som talehørekonsulent og pædagog i fællesskab udforsker praksis gennem aktioner og bearbejdning af disse. Bearbejdningen sker med henblik på at forbedre praksis. Således arbejder man ud fra praksisrelaterede problemstillinger og iagttager og reflekterer sammen. Nye handlinger sker med afsæt i de erfaringer, der gøres undervejs i forløbet.

Vi har det sidste halve års tid arbejdet med at få sat et nyt forløb op, som vi nu skal afprøve i praksis. Forløbet bygger delvis på nogle af teorierne fra temadagene, som vi er dykket ned i. Men ikke mindst fra de erfaringer, vi har gjort ved at køre aktionslæringsforløb med pædagoger i daginstitutioner med det formål at fremme sproglige miljøer i hverdagen. Målgruppen for forløbet er pædagoger, som vil arbejde med børn, der er i risiko for udvikle fonologiske vanskeligheder.

Formålet med projektet er at give pædagogen et redskab, som kan bruges i dagligdagen til at skærpe barnets lydlige kompetence og give det kendskab til udvalgte fonemer.

Vores erfaring siger, at det er vigtigt, rammerne for forløbet er helt på plads, inden vi går i gang. Udarbejdelse af en kontrakt sikrer tydelig forventningsafstemning, så alle er klar over, hvad deres rolle i projektet er.

Derfor er forløbet udførligt beskrevet og indeholder bl.a.:

• en skitse af forløbet 
• dagsordener for møderne, som afholdes i forbindelse med projektet
• et kopiark til børnene med billeder, der viser, hvad der skal ske hver gang, der er       
• fonologigruppe
• breve til familierne, hvis børn deltager
• brev omkring indhentning af af videotilladelse

Dagsorden for fonologigruppen udleveres til børnene hver gang.

Indholdet af den praktiske del med børnene er ikke beskrevet, dvs. hvad fonologigruppeforløbet konkret skal indeholde. Pædagogerne har forskellige behov og kompetencer, som er vigtige at udnytte, så disse kommer i spil under forløbet.

Vi glæder os til at komme ud i praksis. Et er jo at lave et fint førløb på tegnebrættet, og et andet er at få det til at fungere. Da vi gik i gang med at udforme forløbet, ville det have været fantastisk at kunne tage udgangspunkt i andres projekter og bygge videre på dem. Derfor vil vi gerne dele forløbet med jer, men da denne model ikke er afprøvet endnu, kommer den først på bloggen, når forløbet er afprøvet. Hvis I har lyst til at komme i gang med et tilsvarende projekt, kan I skrive til os, og vi vil sende det til jer så, kan I justere det ind efter jeres praksis.

Link til forløb på VIA:

http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/Videncentre/ledelse-og-organisationsudvikling/aktionslaering/Sider/tilgange-til-aktionsl%C3%A6ring.aspx

Sjov leg til bedre ordkendskab

Arbejder man med grupper af børn, kan denne leg være en sjov aktivitet, som samtidig styrker ordkendskabet. At bruge dynamikken mellem børn til at skabe udbytterige og sjove læringssituationer er en rigtig god måde at arbejde med sprogtilegnelsen.

Legen kræver blot en lille bunke billedkort og nogle klemmer, og den går ud på, at alle deltagere får sat et billedkort fast i nakken på blusen med en klemme uden at vide, hvad der er på det. Derefter går deltagerne rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, med henblik på at finde ud af, hvad de har siddende i nakken.

Forud for legen skal den voksne have udvalgt en kategori, som de forskellige ord tilhører. Kategorien kan knytte sig til et tema, man i forvejen arbejder med i gruppen. Detaljeringsgraden kan tilpasses børnenes alder og sproglige niveau. F.eks. kan man i en simpel udgave af legen vælge kategorien dyr og have kort, hvorpå hest, ko, fugl, fisk, hund osv. er afbilledet, og udgaven med en højere detaljegrad kan være kategorien fisk, hvor kort med rødspætte, guldfisk, sild, zebrafisk osv. bruges. Det siger sig selv, at den sidste version kræver et betydeligt bedre ordforråd og -kendskab end den første.

Hvis legen leges med børnehavebørn, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå billedkortene og tale om kategorien og de enkelte kort. For at arbejde med en dybere forståelse af de enkelte ord skal man tale om hvilke egenskaber, der kendetegner den enkelte genstand/person/dyr, hvordan begreberne adskiller sig fra hinaden og hvad de har til fælles.

Endelig skal man tale om, hvilke spørgsmål der kan være hensigtsmæssige at stille:

• Har mit dyr fire ben?
• Er det er rovdyr?
• Er dyret hvidt/brunt/sort?
• Har mit dyr vinger?
• osv.

At stille relevante spørgsmål vil være en udfordring for nogle børn, men når legen gentages flere gange, vil det blive lettere med erfaringen.

For en gruppe voksne kan legen også være virkelig sjov, og man kan bruge kategorier som politikere, skuepillere, danske insekter og meget andet.

God legelyst!

Få indsigt i barnets sprog. Vi anbefaler bogen "Dit barns sprog"

På børns sprog vil vi gerne dele bogen "Dit barns sprog" med jer. Den er skrevet af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i 2014.
Bogen er indbydende, og vi fik straks fik lyst til at kigge nærmere på den. Det er en fagbog som kan bruges som opslagsværk eller kan læses i hele sin udstrækning.
Forfatterne forstår at sætte barnets sprog og sprogstimulering i fokus, og det gøres med baggrund i nyeste forskning. De kommer med konkret guidning til optimal sprogstimulering af barnet inden for alle sprogets facetter. Læseren bliver taget ved hånden, når de forklarer om sprogvurderingen og dens betydning, og hvordan man som forældre kan forholde sig, hvis barnet er i sproglige udfordringer.          
Den henvender sig især til forældre, pædagoger og sprogvejledere.

                      
Bogen lægger vægt på, at relationer og nærvær fremmer barnets sprogtilegnelse. En af de problematikker, forfatterne behandler, er brugen af digitale medier. Her har de nogle klare anbefalinger til, hvordan man som forældre skal være bevidst om hvornår, hvor meget og hvordan man lader barnet benytte sig af medierne.
Forfatterne bruger henvisninger til F.eks. youtube-klip til at understrege og uddybe vigtige pointer, hvilket giver læseren en ekstra dimension på arbejdet med sproget. Generelt er det en bog, som kommer med mange inspirerende ideer til, hvordan der kan arbejdes med at fremme sprogudviklingen. "Dit barns sprog" er skrevet i et levende sprog, og flere gange måtte jeg trække på smilebåndet af nogle af de eksempler, der er brugt i bogen.
Et afsnit vi særligt vil fremhæve er afsnittet "Familier med flere sprog". Her kommer forfatterne med nogle rigtig gode vinkler på, hvordan familien skal arbejde med sprog og sprogstimulering. Det er helt sikkert et af de afsnit, vi vil anbefale til familier med to sprog. F.eks. kan det være en belastning for barnet at være flersproget, og der er flere bud på, hvordan barnet kan støttes i sin sproglige udvikling.

Et andet emne, der bestemt også er værd at nævne, er måden den tidlige skrift- og læseudvikling er kædet ind i flere af afsnittene. Som læser får man en god forståelse af sammenhængen mellem sprog, læsning og stavning. F.eks. er der denne søde illustration, hvor sammenhængen mellem sprog og læsning er tegnet.

"Dit barns sprog" er en bog, vi kan anbefale til forældre, pædagoger, sprogkonsulenter og andre med interesse for børns sprog.

Målsætningsredskab - G.A.S.

I det talepædagogiske arbejde kan det være effektfuldt at arbejde struktureret med målsætning sammen med de øvrige voksne omkring barnet. Til det formål er Goal Attainment Scaling (G.A.S.) et godt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at registrere selv små forandringer hos barnet.

G.A.S. er et målsætningsskema, der anvendes inden for forskellige sektorer og i Danmark især inden for fysioterapien. Vi har erfaring for, at G.A.S. også er velegnet i talepædagogisk praksis til fastsættelse og skalering af kortsigtede mål. Vi synes ydermere, at G.A.S. har den fordel, at involvering af forældre og andre professionelle bliver tydeligere og indsatserne mere fokuserede.

Som det ses på skemaet herunder, lægger G.A.S. op til, at man skalerer et mål fra status og gradvist op til meget bedre end forventet, og under status fastsættes mindre en forventet. Den nederste del af skemaet er ikke en del af det oprindelige skema men er tilføjet af os. Det har vi gjort, for det bliver tydeligt for alle involverede hvilke handlinger, der laves aftaler om. De involverede vil typisk være forældre og daginstitution, men det kan også omfatte bedsteforældre, en sproggruppe eller lignende.

Et eksempel kan være et barn, der skal støttes i at øge i sit ordforråd. Sammen med forældre og barnets pædagoger finder man frem til et område, man vil fokusere på. Det kan være ord i en bestemt kategori (tøj, mad, dyr, ...), en gruppe af adjektiver (farver, størrelser, sindsstemninger, ...) eller det kan være ord, der knytter sig til en særlig situation (putteritual, legepladsaktivitet, svømmehal, ...). For ikke at komme til at fokusere udelukkende på genstande, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge en situation, så man kan inddrage ord fra flere forskellige ordklasser.

Lad os sige, alle er enige om, at legepladsaktivitet er en velvalgt situation til barn, der elsker at lege ude. De udvalgte ord kan være: klatre, løbe, hoppe, grave, græs, gynge, sand, spand, skovl, cykel, grøn, blå, rød.

Status er, at barnet ikke bruger disse ord i sin spontane kommunikation og udviser usikker forståelse af dem. Skaleringen for dette mål kan ende med at se sådan her ud:

Udover målet vedrørende ordforråd kan der samtidig opsættes mål for sætningsopbygning, udtale, lyst til at kommunikere, tilegnelse af Tegn til Tale eller hvad der nu er behov for.

Efter en periode på nogle uger sker der en opfølgning med de involverede voksne, og man evaluerer dels udbyttet af indsatsen jf, skaleringen, og dels hvordan de forskellige aktiviteter har fungeret. Evalueringen bruges som afsæt til fastsættelse af nye mål, som evt. kan tage udgangspunkt i den ny status, barnet har opnået i indsatsperioden.

Børnelitteratur 2014

Hvis du ligesom os interesserer dig for bøger til børn, skulle du tage et smut forbi www.litteratursiden.dk og læse sitets seneste artikel i temaet om "Årets nye børnelitteratur 2014".

Under artiklen finder du en liste med bøger, som er lige til at printe ud og tage med på biblioteket, udlevere til forældre eller hænge op i det dagtilbud, hvor du arbejder. Ligeledes finder du en lang række anmeldelser af børnebøger.

Der er garanti for inspiration til den dialogiske læsning. God fornøjelse.

http://www.litteratursiden.dk/temaer/aarets-nye-boernelitteratur-2014



Eksempel på hvordan du kan arbejde med børns ordforråd - Ti gode ord

Hvis du skal arbejde med at udvide barnets ordforråd, kan du f.eks. udvælge 10 "gode ord", som du kan arbejde med sammen med barnet på forskellige måder.
Ordene kan eksempelvis komme fra en bog, I arbejder med (f.eks. igennem dialogisk læsning), eller som barnet kender. Eller du kan udvælge ord for dagligdags genstande, dyr, planter eller andre områder, hvor du oplever, at barnet mangler ord. 

     

En måde at arbejdet med "10 gode ord" kan være ved at finde billeder, der passer til ordene og lave billedlotteri eller vendespil.
Her er et eksempel lavet ud fra bogen Winnie på farten, hvor vi har udvalgt 10 ord og fundet billeder, der passer til ordet (se evt. mere om Winnie på farten her).

I eksemplet er det lavet, så ordet står øverst med småt og et stort billede under. På den måde kan barnet også blive vant til at se ordet på skrift.
Hvis du vil se vores forslag eller selv arbejde med arket, kan du downloade det her:
Arbejdsark med 10 gode ord fra Winnie på farten

En variant over samme tema er, at du kan lave rimord ud fra de samme 10 udvalgte ord.
Det kræver selvfølgelig lidt mere af barnet, når billederne ikke er ens, men til gengæld styrker det også barnets lydlige opmærksomhed.

Her er det igen de 10 udvalgte ord fra Winnie på farten, som der er taget udgangspunkt i, og brikkerne er opbygget på samme måde.

Du kan downloade arbejdsarket her:
Arbejdsark 10 gode rimord fra Winnie på farten